Mød Marvellouse Rose, vores mor, som vi kærligt kalder Rose. Hendes livshistorie er en kilde til inspiration og styrke.

Rose blev født på øen Romblon i Filippinerne inde i junglens bjergområder. Hun voksede op som den ældste af seks søskende. Allerede som 10-årig begav hun sig ud på sin første rejse væk fra hjemmet og satte kursen mod den pulserende hovedstad Manila. Her blev hun "ung pige i huset" i sine bedsteforældres varetægt og påtog sig ansvaret for husarbejde, tøjvask og indkøb, alt imens hun gik i femte og sjette klasse.

Da hun fyldte 13 år, vendte Rose tilbage til øen Romblon, hvor hun måtte opgive skolen for at hjælpe sine forældre med arbejdet på rismarken. Hun påtog sig igen arbejdet med at vaske tøj for hele familien, lave mad og sørge for rengøring. Samtidig begav hun sig til byens marked for at sælge kokosolie og grøntsager.

"En dag på rismarken i den bagende sol græd hun. Arbejdet var så fysisk hårdt og solen var uudholdelig og hun gav sig selv et løfte:
"Jeg vil aldrig føde mine børn ind i dette liv."

Som 15-årig vendte hun tilbage til Manila og blev "ung pige i huset" hos en familie med fem børn. Hun sparede flittigt sin første årsindtægt, så hun havde mulighed for at betale for sin gymnasieuddannelse. Efter et års slid kunne hun endelig starte på gymnasiet. Når hendes pligter i huset var fuldført gik hun i skole fra kl. 17.00 til kl. 22.30.

I fire år begyndte hendes dage kl. 05.30 om morgenen og sluttede ved midnat. Om morgenen skulle hun hente vand, lave morgenmad til hele familien, følge tre børn i skole, gøre rent, vaske tøj og lave aftensmad, samtidig med at hun passede de to yngste børn. Om lørdagen skulle hun handle ind på markedet til den kommende uge. Søndage blev dedikeret til madlavning, efterfulgt af tre timer med strygning af tøj.

Trods det enorme arbejdspres fortsatte Rose sin uddannelse på universitetet med drømmen om at blive lærer. Hun studerede på aftenhold gennem alle årene. Flere gange stod hun på randen af at give op, da det var en udfordring i så ung en alder, at jonglere mellem huslige pligter og skolegang, men hun holdt fast og blev endelig færdiguddannet.

Herefter brugte hun sin uddannelse til at hjælpe sin yngre søster med at betale for
hendes universitetsuddannelse. Hun ønskede også at blive lærer. Da hendes søster ønskede at betale Rose tilbage, erklærede Rose:
"Nu er det din tur til at give tilbage og støtte den næste af vores søskende."
Således fulgte vores onkel hans drøm og blev ingeniør.

Dette er historien om vores mor - en stærk kvinde, der banede vej for, at vores moster, onkel, vores fætre og kusiner, og vi selv i dag har helt andre muligheder og udsigter til en bedre fremtid.

Marvellous Rose vil fortsætte hendes arbejde, med at give videre og hjælpe de børn og unge på Romblon med at opnå en uddannelse og give dem selv og deres familier bedre vilkår og fremtidsmuligheder.